Her kan du læse en række spørgsmål og svar om sprog. Mange spørgsmål har været taget op på det sproglige nyhedsbrev Fra sprognørdens hjørne.

---

Vh. Louis

---

Spørgsmål: På eller i Island?

Hej Jeanette

Vi har haft en kæmpe diskussion på mit arbejde i dag om, hvorvidt det hedder "i Island" eller "på Island" ...

Kan du hjælpe os med at få et svar?

Tak

Stine

Kære Stine

Tak for dit spørgsmål … og undskyld svartiden!

Det irriterende svar – i forhold til sådan en diskussion - er, at begge parter har ret; det kan hedde begge dele. 

Det er faktisk lidt en smagssag. Jeg hører til de mere sprogkonservative, der holder fast i på Island/Grønland – for det er jeg vokset op med, og det er jo en ø! Jf. På Mallorca, men i Spanien. 

Ændringen fra ’på’ til ’i’ er udtryk for en form for sprogligt politisk korrekthed, hvor man viser, at man anerkender de to områder som selvstændige.  

Men ingen regler uden undtagelse. Som professor Erik Hansen nævner i sin bog ”Rigtigt dansk” (Hans Reitzels Forlag), synes reglen om selvstændighedsanerkendelse at have svært ved at slå igennem for små eller nyere østater: Vi siger f.eks. med glæde på Hawaii, på Cuba og på Cypern. 

Både på og i er altså legitimt at benytte ifølge Dansk Sprognævn, men anbefalingen herfra skal lyde: Hvis du ikke ønsker, at din modtager skal gå op i dit præpositionsvalg, men i dit budskab, bør du bruge på.

Ønsker du derimod at fremstå som sprogligt progressiv, kan du med fordel benytte i. 

De bedste hilsner 

Jeanette Serritzlev

---

SPØRGSMÅL: BEGYNDER ELLER STARTER EN GOD DAG? 

Kan du fortælle mig, hvornår jeg skal bruge starte ….. begynde? 

Sætningen: En god dag (begynder eller starter) med … 

Med venlig hilsen

Hanne
 

Kære Hanne 

Du er langtfra alene med det spørgsmål. At begynde eller at starte er en hyppigt forekommende sproglig tvivl – og anledning til debat. For der er mange holdninger, og der er flere svar.  

Du har formentlig hørt folk sige, at ”motorer starter, men andre begynder”. Ifølge Ordbog over det danske sprog, bind 21, er ordet ”start” første gang registreret i 1930 i forbindelse med travsport.  

I bogen forbindes ordet med ”start og mål” i sport og i forbindelse med en igangsættende handling (at komme fra start; afgang), men der er mange eksempler, og ordet bruges allerede her bredt. Denne ordbog følger sproget indtil 1955 og kan dermed være en hjælp i forbindelse med dokumentation af eventuelle betydningsforskydninger. 

Ser man i Nudansk ordbog og Den Danske Ordbog, bruges ”start” og ”begyndelse” som synonymer. Du kan dermed med Nudansk ordbog i hånden hævde din ret til at sige: ”En god dag starter med …” – men! Du risikerer, at nogle mere lytter til dit ordvalg end til hele sætningen.  

I sætningen: ”En god dag xxx med” vil jeg derfor anbefale dig at benytte ”begynde”. 

En pragmatisk tilgang er derfor: Tænk over, hvornår du bruger hvad, og sig hellere ”begynde” en gang for meget end én for lidt; så er der mindre risiko for, at du kommer til at støde nogen – og større chance for, at du kommer igennem med dit budskab. 

Kilder: Ordbog over det danske sprog; Nudansk ordbog; Den Danske Ordbog.

---

Er sædet bagest eller bagerst?

Spørgsmål: Hedder det "bagest" eller "bagerst"?

I udtalen hører man oftest folk sige [bagerst]. Af mange regnes dette for dårligt sprog; i skrift og tale. Dog må man erkende, at Retskrivningsordbogen anerkender begge udgaver af ordet.

Svaret på, hvad der er korrekt, er derfor: Det er begge dele.

Ønsker du ikke at støde nogen, eller vil du virke sprogkorrekt (sprogkonservativ), bør du benytte "bagest". Ønsker du derimod at vise en progressiv tilgang (til sproget), kan du benytte "bagerst". Er du fuldstændigt ligeglad med, hvordan du virker, eller hvad du signalerer, kan du (måske?) glæde dig over, at du kan bruge begge dele.

Så simpelt var svaret! :o)

---

Hvorfor siger man ”en kold tyrker”? 

Betydning: Egentlig det pludselig at ophøre med at indtage narkotika som start på en afvænning. Bruges også i andre sammenhænge om det pludselig at stoppe med noget, f.eks. rygning. 

Eksempel på brug: ”Han tog en kold tyrker”. 

Udtrykket er faktisk en fejl! Det bygger på en fejlagtig oversættelse af det, der på engelsk hedder ”cold turkey” (kold kalkun); en hurtig afvænning; et let bytte; noget, der sker uden videre. 

Ordet ’turkey’ betyder i engelsk slang bl.a. ”en kapsel, der udgives for at indeholde narkotika, men som i virkeligheden indeholder sukker, mel eller lignende”. Det vil sige ”noget af ringe værdi, fiasko, flop”. 

Selve ordet turkey kommer oprindeligt af ”Turkey hen/”Turkey cock” – altså en tyrkisk høne/hane, da man fejlagtigt troede, at fuglen stammede derfra. 

En anden fysisk forklaring på udtrykket en kold tyrker kunne være, at personer, der går i akut abstinens, bliver iskolde og får gåsehud, hvilket minder om et stykke kold kalkun med skind.

Kilde: Politikens ”Hvorfor siger vi sådan?”

---

Spørgsmål: Hvad betyder at "være polemisk"
Kan du hjælpe med følgende:

Hvad vil det sige at være polemiserende?


Mvh. Eva

Svar: At være stridslysten

Kære Eva 

Tak for dit gode spørgsmål. Man vil normalt sige ”at være polemisk”, og det kan oversættes med at være stridslysten; (voldsomt) diskussionslysten. Dvs. provokerende med ønsket om at frembringe en reaktion. Det er indiskutabelt negativt ladet, hvad diskussionslysten ikke behøver at være. 

At polemisere betyder egentlig at skrive stridsskrifter; deltage i en polemik – efter det græske verbum ”polemizein”; at føre krig (med). Dette kommer af det græske substantiv ”polemos”, der betyder krig. 

”Polemik” i sin oprindelige betydning kommer fra det græske ”polemiké (téchne)”; ”krigskunst”.  

Det ser ud til, at ordene snarere har været brugt om videnskabelige, litterære og religiøse debatter end i en militær betydning. Jf. bl.a. eksemplerne i Munksgaards Dansk Fremmedordbog: 

”En polemiker er en ”stridbar skribent”; forfatter af et indlæg i en polemik. En polemik er en pennefejde; en videnskabelig eller litterær strid.” 

På fransk bruges ordet stort set som på dansk, men her findes ordet også i en militær betydning; ”polémologie”, som betyder ”krigskunst” (og: konfliktforskning). Samme substantiv kan jeg ikke finde på dansk, tysk eller engelsk, men skal ikke afvise, at det findes.  

Kilder: Munkgaards Dansk Fremmedordbog; Ordbog over det danske sprog; Gyldendals røde ordbøger (diverse sprog); Blinkenberg & Høybye: Fransk-dansk ordbog.

---

Spørgsmål: Hvorfor siger man "117"?
Jeg har ledt forgæves efter en forklaring på, hvorfor man siger hundredeogsytten.
 
Kan du sige, hvor dette udtryk stammer fra? Er det kun på dansk, at tallet har den betydning?
 
Tak på forhånd!

Svar: Det tilfører formentlig bare ekstra slagskraft
Tak for din mail – og undskyld den meget lange svartid!

Jeg kan desværre kun give dig et vagt svar. Jeg må erkende, at jeg troede, at udtrykket havde en bibelsk reference, men det har jeg ikke kunnet finde belæg for. De opslagsbøger, jeg har benyttet (bl.a. ”Hvorfor siger vi sådan?” (Politiken), ”Religion i sproget” (Kristeligt Dagblads Forlag) eller ”Talemåder i dansk” (Gyldendal)) behandler det som et selvstændigt udtryk.

I ”Ordbog over det danske sprog” (bind 8) angives det, at det første gang er registreret i dansk i 1921:

”Det gamle Ord om Profeten, der ikke er agtet i sit Fædreland, synes for 117. Gang at bekræfte sig.”

I; BT den 24. oktober 1921.

Ud fra de sammenhænge, hvori jeg har kunnet finde udtrykket, ser det ud, som om det er en forstærkning af ”en gentagelse” – altså ”for 17. gang” i ekstra potens.

Det kan være, at der findes en bedre forklaring, men hvis jeg skriver mere på her, vil det være gisninger. Så … jeg beklager det magre resultat, men dette er, hvad jeg har kunnet finde!

---

SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE: SIGER MAN "SPONSORERE" ELLER "SPONSERE"?

Har et spørgsmål som jeg tænkte du var den der havde svaret på.

Hvad siger man; "Vi sponsere cykelholdet" eller "Vi sponsorere cykelholdet"?

SVAR: DER ER FRIT VALG

Hvis bare du putter et -r på, må du sige begge dele. :o) 

At sponsorere er den ældste udgave og er første gang registreret i dansk i 1957. At sponsere er kommet til senere.

Mit bedste bud er, at det er skabt som et udslag af hyperkorrektion; et fænomen, der betyder, at folk i iver for ikke at tale forkert eller lyde "proletariske" faktisk laver en fejl. Som når folk siger: "Han besøgte min kone og jeg", fordi de tror, at "jeg" er finere end "mig", fordi de har hørt noget med, at man ikke må sige "mig og Hans var på ferie" - men ikke søger den grammatiske forklaring på, hvorfor "mig" er forkert i "mig og Hans", men det eneste korrekte i "min kone og mig".

At sponsorere/sponsorat/sponsor er kommet ind i dansk fra engelsk, men stammer i øvrigt fra latin, hvor sponsor betyder en garant; en kautionist.

Summa summarum: Du kan sige begge dele. Personligt foretrækker jeg "at sponsorere", fordi "at sponsere" i mine øren lyder lidt amputeret. Men jf. Retskrivningsordbogen er der frit valg på begge hylder.

Kilder: Den danske ordbog bd. 5; Gyldendals røde ordbøger: Latin-dansk
 

---

SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE: HVORFOR SIGER MAN ”HELE DYNEN"?

Er der en historie bag?
Venlig hilsen
Eva

SVAR: EN MODERNISERING AF "MOLEVITTEN"

Kære Eva 

Udtrykket ”hele dynen” har jeg kun kunnet finde i Den danske ordbog (2003), hvor udtrykket er registret første gang i 1987. 

Det er et uformelt stilleje, og det angives som synonym til ”det hele” og ”hele molevitten”.  

"Molevit" er oprindeligt en dans, men slår man ordet op i Retskrivningsordbogen nu, figurerer det kun i forbindelsen ”hele molevitten” – hvilket i øvrigt også gælder for ”pibetøj”.  

”Hele dynen” er altså en moderniseret version af de gamle udtryk, der stadig bruges, men hvor mange har glemt betydningen af ordet. Derfor ser man mange gange, at ordsprog og udtryk over tid ændres, så de tilpasses tiden.

Kilder: Den danske ordbog, Politikens Hvorfor siger vi sådan? Gads Danske Talemåder, Retskrivningsordbogen

---

Spørgsmål: Hvordan skriver man "it"?

Hej

Hvordan skriver man IT midt i en sætning? Skriver man IT med store bogstaver, it med små bogstaver eller It med stort og lille bogstav?

På forhånd tak for hjælpen Hej

Hvordan skriver man IT midt i en sætning? Skriver man IT med store bogstaver, it med små bogstaver eller It med stort og lille bogstav?

På forhånd tak for hjælpen

Svar
Tak for dit spørgsmål. Tidligere har man skrevet it med store bogstaver (”IT”), men jf. den seneste udgave af Retskrivningsordbogen (2001) kan man kun skrive det med små bogstaver (”it”). 

Det hedder altså: ”Han er it-chef.” 

Hovedreglen er, at når en forkortelse er ny, skrives den med store bogstaver, men når den er blevet en integreret del af sproget og har fået karakter af et selvstændigt ord, skrives det med små bogstaver. Der er f.eks. valgfrihed mellem at skrive ”NATO” eller ”Nato”, alt efter om man (primært) ser det som en forkortelse for organisationens navn, eller om forkortelsen er blevet navnet. 

Mange it-folk bryder sig ikke om at se det med små bogstaver – men det er altså det, der er korrekt. Er it det første ord i en sætning, kan det se lidt sjovt ud med et stort i og et lille t (”. It-firmaet har netop …”), men det er sådan, det skal stå – og man vænner sig til det.

---

Spørgsmål: Hvad betyder "utilbens"?

Jeg ønsker information om udtrykket "utilbens".

 

Hvorfra stammer udtrykket oprindeligt, og hvad var/er dets betydning?

Udtryk: At gøre sig ud til bens.

Betydning: At gøre sig upopulær hos nogen på grund af trods eller stædighed (Nudansk ordbog).

Oprindelse
Jeg må indrømme, at jeg brugte noget tid på at slå udtrykket op, da jeg også søgte under ”utilbens” – for det siger man jo. Søgningen gav desværre ikke noget resultat. 

Heldigvis er stud.mag. Martin Lund også på denne liste, og han kunne kaste lys over sagen: Det udtales [utilbens], men staves ”ud til bens” i Retskrivningsordbogen og ”udtilbens” i den ældre Ordbog over det danske sprog.

Jeg har ikke kunnet finde en sikker forklaring på udtrykkets oprindelse, men det er gammelt; Ordbog over det danske sprog angiver et eksempel fra 1863. 

Et lille kuriosum: Søger man på google.dk, viser ”ud til bens” 94 resultater, mens ”utilbens” giver 345. 

Kilde: Nudansk Ordbog, Retskrivningsordbogen og Ordbog over det danske sprog.

---

Spørgsmål: Hvorfor hedder det et vådeskud?

Udtryk: vådeskud, substantiv.

Betydning: Et skud, der affyres ved et uheld og rammer et levende væsen.

Oprindelse: "Våde" er et ældre dansk udtryk, der betyder "det at komme i nød eller ud for en ulykkelig hændelse".

Kilde: Nudansk Ordbog

23. oktober 2006

---

Spørgsmål fra læserne: Hokus pokus?
Hvor kommer udtrykket ”hokus pokus filiokus” fra?

Udtryk: Hokus pokus filiokus, udråb.

Brug: Formular, som tryllekunstnere bruger.

Oprindelse
Trylleformularen er ikke bare opstået, fordi det lyder sjovt. Den er rent faktisk en forvanskning af en anden mystisk formel – nemlig den sætning, som ved nadveren i den katolske kirke ledsager uddelingen af nadverbrøder og forvandler det til Jesu Kristi legeme.

På latin hedder den sætning ”hoc est corpus filii” – ”dette er sønnens legeme”.

Herfra går omskrivningen af sig selv:

• Hoc est => hokus
• Corpus => pokus
• Filii => filiokus

Det interessante er, at trylleformularen altså ikke blot låner lydene, men også betydningen, eftersom tryllekunstneren også netop fortager en, dog ikke hellig, forvandling ved f.eks. at lægge æg ned i hatten og trække en kanin op.

Omskrivningen er ikke ny; i 1634 udkom en engelsk lærebog i tryllekunstner med titlen ”Hocus pocus junior/The anatomic of the legerdemain”.

Kilde: Politikens Hvorfor siger vi sådan? og Bevingede ord (Gads Forlag)

20. oktober 2006

---

---

Hej Jeanette,

Jeg har et par spørgsmål vedr. sprog.
Kan det passe at ord som moské og kliché, når det bøjes i ubestemt, at man så undlader apostrofen? Så det altså hedder moskeen...?

Skal der komma i en sætning som denne?

Det er sandt, ifølge ministeren, at...
Altså sætninger med ordet "ifølge" en eller anden person?

Hvornår ved man, om et ord har "t" i enden, altså om det hedder nødvendigt eller nødvendig - eller mildt eller mild?

På forhånd tak
Mvh Heidi

Svar på lidt af hvert
Hej Heidi

Der er valgfrihed mellem "moske" og "moské" jf. Retskrivningsordbogen. I bøjet form er der således også valgfrihed mellem "moskeen" og "moskéen". Det er nu ikke en apostrof, men en accent aigu ("HT's" er en apostrof; "café" er en aigu).

Den sætning, du kommer med eksempel på, kan både være med og uden komma - alt efter hvordan du tolker det. Ser du "ifølge ministeren" som et indskud, skal der være komma. Ser du det som en integreret del af sætningen, skal der ikke.

Det kan lyde indviklet, at det er op til dig selv - men det handler om, om det er en sideinformation (underordnet) eller på niveau med det øvrige. Tænk på, om det "i øvrigt" er ifølge ministeren, eller om det er væsentligt, at det er ifølge ham.

T-problematikken er udbredt, og den er vanskelig. Derfor vil jeg anbefale dig at læse Retskrivningsordbogens §§ 36-39. Det kræver en nærmere indføring i reglerne, som jeg ikke kan give fyldestgørende her.

Hovedreglen er, at det er (eller kan være) t på biord (adverbier), men fødte adverbier er uden t.

Et par eksempler:

Der er valgfrihed mellem, om man vil skrive "en rigtigt god ferie" eller "en rigtig god ferie". Personligt foretrækker jeg det første, fordi det viser, at "rigtigt" er et biord.

Ordet "følgelig" findes kun som adverbium og er altid uden t. Det hedder altså "Der er følgelig ..."

Jeg håber, at det var en hjælp!

Bedste hilsner

Jeanette Serritzlev

24. juni 2006

---

Spørgsmål: Hedder det "påkrævede" eller "påkrævet"? 

Hej Jeanette 

Hvad er den rette formulering (det er et væddemål og der er en marsbar på højkant!): 

”Både din egen og modtagers emailadresser er påkrævede” 

Eller 

”Både din egen og modtagers emailadresse er påkrævet”

Svar: Nr. 2 er korrekt
Hej Thomas

Tak for et godt spørgsmål, som ofte volder problemer i dansk – og som har gjort det de sidste 400 år! 

Før det havde man kun -ede-formen, men omkring reformationen begyndte man at skelne mellem -ede og -et og tilførte dermed sproget en raffineret betydningsforskel, som det ses i eksemplet: 

·          Bænkene er malede (karakteristik af genstand)

·          Bænkene er malet (beskrivelse af handling)

Det er ”Både din egen og modtagers emailadresse* er påkrævet”, der er den korrekte. 

Forskellen er, at ”påkrævede” er tillægsord, mens ”påkrævet" er udsagnsord (kort tillægsform). Det ville f.eks. hedde ”Husk at påføre din ansøgning den påkrævede e-mail-adresse”. 

Derfor hedder det også ”Bænkene af malet af manden”, da ”malet af” knytter sig til handlingen/verbet ”at male” og ikke til den betydning, det har for bænkene (at de er malede). Det er derfor en god grundregel, at man skal bruge -et-formen, når man har en forbindelse med et forholdsord/en præposition efterfølgende. F.eks.: 

·          ”Vi er meget interesserede”

·          Men: ”Vi er meget interesseret i kunst”

 
Er det klart???? J 

Bedste hilsner 

Jeanette 

Kilde: Erik Hansen: Rigtigt dansk

---

Spørgsmål: Hedder det "bakke op bag" eller "bakke op om"?

Hej Jeanette 

Min ære er på spil. Hedder det ’bakke op bag’ eller ’bakke op om’ – og hvorfor det ene frem for det andet? 

Svar: Det hedder "bakke op om"
Jeg har nu konsulteret Den danske ordbog (bind I), som giver mig ret (heldigvis!) i min første antagelse: 

Her angives udtrykkene ”bakke op”/”bakke op om”/”bakke op omkring”. 

Udtrykket kommer fra engelsk ”back”, dvs. ”stå bag”, ”støtte” og betyder egentlig ”give rygdækning”. ”Bakke op bag” er derfor en pleonasme (”dobbeltkonfekt”), eftersom ”bag” allerede ligger i ”bakke (op)”. 

Præpositionen ”bag” har også på dansk tilknytning til ordet ”ryg”. Ordbogen angiver under ”bag”, at det har oprindelse i en gammeldansk (1100-1500) præpositionsforbindelse ”a bak”, der netop betyder ”på ryggen”. 

De bedste hilsner

Jeanette Serritzlev 

23. marts 2006

---

Spørgsmål: Hvad menes med ordet "undervisning"?

Jeg mener at undervisning kræver en eller flere lærere med kendskab til et givent stof, formidler dette til elever med ringe eller uden kendskab ti samme stof, og man derfor ikke kan 'undervise sig selv'.

Kan en gruppe på samme niveau, eks. fra en klasse, 'undervise hinanden' i nyt stof?

Svar

Jeanette Serritzlev, 14. marts 2006

---

Spørgsmål: Må man kalde sig "fru", hvis man ikke har taget sin mands navn?

Svar: Ja, det må man godt
Det er godt spørgsmål, fordi de fleste intuitivt vil tænke "ja, selvfølgelig". Omvendt synes der også at være logik i, at man ikke kan være "fru Møller", hvis man er gift med "hr. Madsen".

---

---

Spørgsmål: Hvad betyder "optimal"?

Hej Jeanette

Jeg har lige brug for din sproglige hjælp. Har du en klar definition på ordet ”Optimal”.

---

Spørgsmål: IT-konsulent eller it-konsulent?

Kære Jeanette Serritzlev 

vi er nogen, der sidder og nørder. 

Hvordan skriver man it-konsulent (og hr-konsulent) korrekt? 

Fx

Jørn Møller
IT-konsulent
Møllers Firma
Møllevej 11
Tlf. 97329890 

Skal "it" med store eller små bogstaver, når det bruges som en stillingsbetegnelse?

Svar: Det hedder "it-konsulent"
Mange forkortelser skrives med stort, når de kommer ind i sproget (f.eks. IT, TV, CD). Efter en tid begynder man at skrive dem med små bogstaver – således også ”it”, som kun kan skrives sådan.  

”Human Resource” står ikke i Retskrivningsordbogen, men reglerne herfor er de samme, og ”hr” er nu så gængs en betegnelse, at jeg – ud fra de principper, man bruger – vil finde det mest hensigtsmæssigt at skrive det med små bogstaver. 

Den korrekte stillingsbetegnelse er altså ”it-konsulent”. Når det står på et visitkort, kan det se lidt sjovt ud, at man er nødt til at skrive: 

Jørn Møller

It-konsulent 

… men sådan er reglerne altså.

Jeanette Serritzlev, 09. december 2005

---

Svar: Det kommer an på ...
Kære [spørgers navn]

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at I er i tvivl – det er et spørgsmål, som næsten altid kommer op, når jeg er ude at undervise. 

Der er ikke rigtigt noget, der er ”eneste rigtige” og ”bestemt helt forkert”. Det er et spørgsmål om, hvem man er, hvem man skriver til – og hvad man skriver om. Det lyder noget flydende, men lad mig uddybe: 

1)      Det er en myte, at hvis man indleder med ”kære”, skal man afslutte med ”kærligst”. ”Kære” er blot en pæn og formel tiltaleform.

2)      ”Hej” er i et andet stilleje og er mere uformelt.

3)      Det er mere høfligt at skrive ”kære” end ”hej”.

4)      ”Kære” kan gå sammen med hele navnet eller kun fornavn, mens ”hej” kun kan gå sammen med fornavnet (”Hej Søren Hansen” er stilforvirring, så det basker).

5)      ”Kære [kun fornavn]” bruges mest mellem folk, der har en relation (dvs. oftest kender hinanden; men det kan også blot være gennem e-mail-kontakt).

For at virke venligt imødekommende, men ikke anmassende plejer jeg at anbefale – og selv bruge – ”Kære Søren Hansen”. Det burde ikke kunne støde nogen, mens ”Hej Søren” vil kunne virke for ”kammeratligt” og ”Kære Søren” for intimt. 

Jeg skriver netop anbefaler, for jeg møder også dem, der hellere vil brække begge ben end sende et brev, hvor de indleder med ”Kære”. Er det så vanskeligt for én, vil jeg da nok – for personens egen skyld – foreslå at finde en anden acceptabel form. Man skal bare være opmærksom på, at uanset hvad man gør, sender man et signal. 

Det klassiske i erhvervskorrespondance og offentlige breve har været slet ikke at have nogen indledende hilsen, men kun navn og adresse. Så kommer man uden om problemet med ”hej” og ”kære”, men man virker ikke særligt venlig eller imødekommende.

Det er særligt vanskeligt ved mailkorrespondancer, hvor man ofte skriver frem og tilbage. Her ændrer tiltaleformen sig for det meste – og tilmed ganske hurtigt.

Eksempelvis: 

1.       mail: Jeg havde selv skrevet ”Kære Jeanette Serritzlev”, hvis nu jeg havde sendt din mail til mig selv (!?!). J

2.       mail: Jeg skriver ”Kære Maybritt” retur, selv om jeg har skrevet, at det er mere intimt. ”Hej Maybritt” lyder i mine øren helt forkert, når jeg ikke kender dig og ikke har haft kontakt med dig før.

3.       mail: I dit svar vil jeg til gengæld kunne forstå begge valg. At du skriver ”kære”, fordi det gør jeg, eller at du skriver ”hej”, fordi der nu næsten er kommet en dialog ud af det.

4.       mail: Skrives de hurtigt efter hinanden, vil man ofte se, at indledningen helt udgår. Skrives svaret først ugen efter, er man ”tilbage” i et mere formelt niveau igen (hej eller kære + fornavn).  

Er du blevet klogere? J Jeg håber ikke, at jeg blot har gjort forvirringen større. :o)

Jeanette Serritzlev, 30. november 2005

---

Svar: Jeps, det er simpelt. Det første er forkert!
Det er meget nemt – det hedder forstrakt.

Verbummet hedder: At forstrække, jeg forstrækker, jeg forstrakte, jeg har forstrakt. ”Forstrukket” findes kun i Stavefejlenes Imaginære Verden.