26. februar 2006 | 33. udgave | 2. årgang

 


Sprognørden har været på smugkig i et menukort og fandt et par godter, som I også skal have mulighed for at få glæde af.

 

Vi har også fået et godt bud på sidste nummers talemådeefterlysning, og endelig bringer vi helt ekstraordinært en omtale af et spændende ølprojekt …

 

Kan der virkelig stå så meget i ét nyhedsbrev? Tro os ikke … læs os!

 

 

 

DET ER DA GÅET HELT I GED …

 

Udtryk: At gå ged i noget, ordsprog.

 

Betydning: At noget er i uorden/ikke fungerer.

 

Oprindelse

Udtrykket er vist en forkortet udgave af ”der går gedemarked i noget” (jf. ”det er da det rene gedemarked”). Ordet ”gedemarked” betyder her ”forvirring/roderi/tumult/støjende flok mennesker”.

 

Det bygger – ligesom anvendelsen af selve dyrenavnet ”ged” i betydningen ”fjols” – på en negativ opfattelse af geden som et rodende og stædigt dyr, der går sine egne veje.

 

Kilde: Politikens Hvorfor siger vi sådan?

 

 

***

 

OPFØLGNING PÅ KIRKEMUREN

 

I sidste nummer efterlyste vi læsere, som kendte og/eller måske havde en forklaring på udtrykket: "Man skal ikke tro på det, før det har stået på kirkemuren".

 

En ven af listen har fremskaffet følgende gode bud:

 

 

Tidligere var det sådan, at offentlige bekendtgørelser m.v. blev fremført ved/i kirken - ikke i selve kirkerummet, men i våbenhuset eller uden for det. Her blev også offentlige afgørelser truffet. Når bekendtgørelser var foretaget, var der tale om gældende ret. Om man så også efter oplæsning har sat et opslag op, ved jeg ikke præcist, for flertallet kunne vel næppe læse. Men det kunne da tænkes! 

 

 

Herfra siger vi tak for hjælpen! J

 

 

***

 

 

FRA MENUKORTET: KARATOFLER OG ANDET GODT

 

 

Kilde: www.lacandela.dk

 

 

 

KORT NYT FRA VERDENSFIRMAETS VENNER

 

 

 

 

Vidste du, at du for kun 1.000 kr. kan blive medejer af Slagelse Bryghus?

Slagelse Bryghus er et af landets mindste mikrobryggerier med potentiale til meget mere. Du kan hjælpe projektet på vej ved at købe en anpart. Du må selvfølgelig også meget gerne bare købe øl! J

 

Læs mere på www.slagelsebryghus.dk.

 

 

Er der noget, du vil vide?

Du er velkommen til at sende dit spørgsmål, men som tidligere nævnt kan vi pga. tidspres ikke garantere svar. Vi prøver dog at hjælpe!

 

 

Vil du afmeldes ugens sprogmail?

Det kan desværre ikke lade sig gøre i denne uge.

 

 

Kære listelæsere, der er længe til næste weekend, og der er formentlig endnu længere til næste udgave af vores nyhedsbrev. Til gengæld varer julen lige til påske, så hvad har vi egentlig at brokke os over?

 

J

 

De bedste hilsner

Jeanette Serritzlev

Konsulent, cand.mag.

 

Serritzlev Sprog

 

Emil Pipers Vej 14, st. tv.

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 45 96 19 20

Mob.: 22 48 51 73

E-post: jeanette@serritzlev.dk

Hjemmeside: www.serritzlev.dk

 

 

KOMMUNIKATION & REKLAME

 


Tilmeld dig sprogmailen

Se tidligere