24. juni 2010 | 57. udgave | 6. årgang | Modtagere: 248

 

 

Kære venner af sprognørden

 

Jo, det synes som en evighed siden - og er også tæt på at være det. Men sprognørden er på banen igen og lover sit publikum ikke at holde så lang en pause mellem denne og næste udgave.

 

Nye læsere er kommet til, og for deres skyld vil vi blot nævne, at sprognørdens bagkvinde har været en tur i Afghanistan og lige har skullet lande igen.

 

Vi takker for de ivrige rykkere, for de tilsendte sprogbrøl og for de nytilkomne, der har villet med på listen.

 

God læsning. :o)

 

 

SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE: HVORFOR FÅR MAN EN LANG NÆSE?

SVAR FRA SPROGNØRDEN: FORDI DEN ANDEN PART HELT KONKRET GIVER DET!

 

Hvorfor i alverden siger man "at få en lang næse"? Jeg forstår jo godt, hvad der menes, men hvor kommer det fra?

På forhånd tak!

 

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål.

 

Udtrykket "at få en lang næse" betyder "at blive narret"/"at blive skuffet". Det hænger sammen med udtrykket "at få en næse", som vi også kender det fra det politiske liv i dag. En politiker kan f.eks. få en næse for noget.

 

Udtrykket kendes helt tilbage fra den klassiske oldtid i betydningen "at blive bragt i et dårligt eller latterligt lys".

 

Den lange næse består oprindeligt i, at en person anbringer en eller to hænder foran næsen for at gøre nar eller vise sin foragt. Altså kontret, som vi stadig gør det i dag, dog vel at mærke typisk i sjov. Vi tænker bare ikke over, at det, vi laver, er "en næse".

 

Endnu engang ser vi et eksempel på, at et ordsprog oprinder af noget helt konkret, som vi bare har glemt betydningen af.

 

Kilder: Politikens "Hvorfor siger vi sådan?".

 

***

Går med alt, men trækker grænsen ved chefer ...
tja! :o)

 

Kilde: Hundeluftertilbud lagt i postkassen juni 2010.

 


REKLAMEBLOKKEN

Kender du Kommunikationshåndbogen

 

Kommunikationshåndbogen udgives af Forlaget Andersen og opdaterer hvert kvartal sine læsere med nye viden og tendenser inden for kommunikation og pr.

 

Kommunikationshåndbogen henvender sig til professionelle kommunikatører og har mange faste abonnementer blandt landets virksomheder.

 

 Er du interesseret i et abonnement, kontakt da redaktør Jeanette Serritzlev her.


SLUT PÅ REKLAMEBLOKKEN

 

Har du et spørgsmål?
Vi svarer, når vi kan. Det kan tage tid, og det er et con amore-projekt. Men prøv at skrive til os - og pludselig får du måske svar! :o)

 

Vil du afmeldes denne sprogmail?
Arrrrrrh, det kan du da ikke mene, vel??? :o)

 

Kære læser, det er sommer, og solen skinner. Om ikke hvor du er, så et andet sted. Og husk, at der sikkert altid er nogen, der har det værre. Trut og glædelig torsdag!

 

J

 

De bedste hilsner

Jeanette Serritzlev

Indehaver, cand.mag.

 

 

JOURNALISTIK | KOMMUNIKATION | UNDERVISNING

 

 

E-post: jeanette@serritzlev.dk | Hjemmeside: www.serritzlev.dk


Tilmeld dig sprogmailen

Se tidligere

Del