Tilbage til forsiden

Tilmeld dig sprogmailen

 

19. juli 2005 | 13. udgave | 1. årgang

 

 

Heldigvis er det ikke kun Tordenskjolds soldater, der er på listen – for der kommer hele tiden nye til. Men hvem er Tordenskjolds soldater egentlig? Det er et af de emner, som sprognørden har set på til denne uges mail.

 

Tak for min navnefælle for et godt spørgsmål. J

 

Endelig ser vi også på, hvornår det at dufte er gået hen og blevet en (sjette?) sans

 

 

 

Tordenskjolds soldater

 

”Det er altid Tordenskjolds soldater.” Vi ved godt, hvad det betyder. Mange af os siger det – men hvorfor gør vi? Hvem er Tordenskjolds soldater? Ordbog over det danske sprog giver følgende forklaring:

 

Udtryk: ”(Ligesom) Tordenskjolds soldater”

 

Betydning: At det er den samme lille gruppe personer, der optræder hele tiden; der går igen i forskellige sammenhænge.

 

Oprindelse: Efter fortællingen om Tordenskjolds overrumpling paa Karlsten ved Marstrand, hvorved T. lod sine ganske faa soldater stadig marchere frem, saaledes at de tog sig ud som en større styrke.

 

Kilde: Ordbog over det danske sprog bd. 20, spalte 1345; Gyldendal Talemåder i dansk

 

***

 

At dufte – hvem gør hvad?

 

En ganske fornuftig læserbrevsskribent kommenterede i Jyllands-Posten for få dage siden vor tids sproglige forfald – med eksemplet ”dufte til”. For siden hvornår var det at dufte blevet til en sans?

 

Ups. Jeg følte mig ramt, for ville jeg ikke selv sige, at jeg duftede til blomsterne? Men havde den kvindelige skribent ikke en pointe?

 

Lad os undersøge det. Og hvor begynder undersøgelsen bedre end i Nudansk Ordbog?

 

 

Ord: At dufte, udsagnsord

Betydning: At udsende dufte

Eksempel: Roserne dufter så dejligt

 

Ord: At lugte, udsagnsord

Betydning: At udsende en lugt; opfatte eller forsøge at opfatte en lugt = snuse; lugte til noget

Eksempel: Bjørnen lugtede blod

 

 

Ud fra dette er det tydeligt, at man kan dufte af noget, og det kan andre så lugte til. I Ordbog over det danske sprog angives også at udsende vellugt. Dog anføres det, at der efter 1955 har været en øget brug af at dufte i betydningen anvende lugtesansen; dufte.

 

 

Hvad gør en habil sprogbruger så?

Hvis man ikke vil genere nogen, er det bedst at holde sig til, at man kan stinke eller dufte af, mens man kan lugte (til).

 

Alligevel må vi nok indrømme, at at dufte til er blevet så almindeligt, at selv gode sprogbrugere anvender det. Det interessante er imidlertid, hvorfor man hellere vil dufte til end lugte til. En mulig forklaring af, at vi har en forkærlighed for eufemismer (formildende omskrivning af et ord) – ligesom vi foretrækker at sove ind; gå bort frem for at dø.

 

Kilde: Politikens Nudansk Ordbog og Ordbog over det danske sprog, supplementsbind 3

 

 

***

 

Denne uges tredje punkt er blot en anbefaling til en sprogligt nyskabende (men forhåbentlig ikke trendsættende!) satire:

 

Bettina ringer til Jesper fra Vejdirektoratet

http://www.dr.dk/p3/tjenesten/bettina/index.asp

 

 

 

 

Glemmer du …?

Så husk i det mindste at spørge igen! J

 

 

Kender du én, der vil læse med?

O.k. da, så lad ham/hende komme med!

 

Vil du afmeldes ugens sprogmail?

Kryds af: Nej _ Nej _ Nej _

 

 

Kontorerne er ikke længere hjemsøgt af en ulidelig sommervarme, der minder om sol og strand og … kolde drinks. Atter kan I koncentrere jer om arbejdet – vel at mærke efter at have læst denne uges mail …

 

  J

 

 

 

De bedste hilsner

Jeanette Serritzlev

Konsulent, cand.mag.

 

Serritzlev Sprog

Tekstarbejde | Rådgivning | Undervisning

 

Emil Pipers Vej 14, st. tv.

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 45 96 19 20

Mob.: 22 48 51 73

E-post: jeanette@serritzlev.dk

Hjemmeside: www.serritzlev.dk

 

Se også www.politiskkommunikation.dk