2. april 2008 | 50. udgave | 4. årgang | Modtagere: 206

 

 

Kære læser

 

Det er en stor dag, som vi herfra har set frem til ikke uden en vis stolthed. Fra sprognørdens hjørne runder et skarpt … ja, ha ha – ”hjørne”. Dette er nu udsendelse nr. 50, og modtagertallet er nået op på over 200.

 

”Hvordan begyndte det hele dog?” Det begyndte hos Gouda Rejseforsikring for nu mange år siden (2005!). Modtagerskaren lød på ca. 20. Tak til alle jer hos Gouda, der var med fra den spæde start og faktisk alle er med endnu, om end nogle af jer har skiftet skrivebord og e-mail-adresse undervejs.

 

 

SPØRGSMÅL FRA EN TROFAST LÆSER: HVOR KOMMER ”DEN GÅR IKKE, GRANBERG” FRA?

 

Spørgsmålet gælder et væddemål. Må den bedste mand (kvinde) vinde!

 

SVAR FRA SPROGNØRDEN: EN SVENSK BALLONSKIPPER, DER BLEV VED JORDEN

 

Udtryk: Den går ikke, Granberg.

 

Betydning: Hånligt tilråb til nogen, der forsøger sig stædigt med noget, han burde have indset er og bliver umuligt.

 

Endnu engang ser vi et eksempel på, at de faste udtryk, vi bruger, stammer fra noget helt konkret; et nu glemt stykke værktøj eller en bestemt begivenhed. I dette tilfælde gælder det naturligvis sidstnævnte kategori.

 

Udtrykket var oprindeligt et tilråb rettet mod den svenske ballonskipper Victor Granberg, som i 1857 flere gange efter hinanden forsøgte at lette med sin ballon fra København. Ingen af hans forsøg lykkedes.

 

Ved jorden at blive …

  

Kilder: Politikens Hvorfor siger vi sådan?

 

 

***

SPROGBRØL FRA EN SVUNDEN TID
Selv om sprognørden har tre år på bagen, er den stadig ung ud i sprogrøgteriet. Vi bøjer os derfor ydmygt i støvet og bringer her eksempler fra dengang, hvor mænd var mænd, og hvor sekretæren var garant for korrekte kommaer.

 



***




***


Kilde: Th. Wellejus: Trykfejl, 2. udgave, Arne Frost-Hansens Forlag, 1954.
 


REKLAMEBLOKKEN


Tekstarbejde | Journalistik | Undervisning

 

Selvstændig siden 2001

Læs mere og se referenceliste på www.serritzlev.dk

 


SLUT PÅ REKLAMEBLOKKEN

 

Er der noget, du vil vide?

Vi er faktisk tæt på at løbe tør for ubesvarede spørgsmål, så sig endelig frem. J

 

 

Vil du afmeldes denne sprogmail?

Ja ja, ligesom du tror, at du kan slippe for gratisaviser ved at sætte en mærkat på postkassen …

  

Kære listelæsere, det er snart sommer, der er kun to dage til weekenden, og Sprognævnet arbejder på en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Det giver hele tre ting at se frem til, så find smilet frem, og nyd dagen …

 

 

J

 

De bedste hilsner

Jeanette Serritzlev

Indehaver, cand.mag.

 

 

KOMMUNIKATION & REKLAME

 

 

E-post: info@serritzlevsprog.dk | Hjemmeside: www.serritzlev.dk


Tilmeld dig sprogmailen

Se tidligere