1. maj 2006 | 38. udgave | 2. årgang | Modtagere: 142

 

 

Så er det dagen, hvor få kæmper, og flere drikker fadøl.

 

Herfra skal vi minde om, at der stadig er noget at kæmpe for i en verden med stavefejl på licensbetalt tv og et dansk forår, der endnu ikke har taget den globale opvarmning til sig.

 

God mandag – og god læselyst!

 

 

SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE: HVORFOR SIGER MAN, AT NOGEN ER ”UNDER TØFLEN”?

 

Udtryk: At være under tøflen, ordsprog.

 

Eksempel: ”Han er under tøflen.”

 

Betydning: At en mand er domineret af/ligger under for sin kone.

 

Oprindelse

Udtrykket stammer fra en folkelig overtro, ifølge hvilken bruden fik magten i ægteskabet, hvis det lykkedes hende at træde oven på foden af brudgommen med sin brudesko eller brudetøffel (!) til selve brylluppet.

 

Det samme gjaldt den anden vej, hvis det lykkedes for brudgommen at træde på brudens brudetøffel med sin støvle.

 

Det er samme symbolske handling, vi kender fra krig (eller måske mest film!), hvor man satte sin støvle på hovedet eller nakken af en overvunden modstander.

 

Kilde: Politikens Hvorfor siger vi sådan?

 

 

***

 

FRA KLASSEKAMPENS HEDE: "I DAG MERE END KAMP PÅ ORD ...”
Endnu et dagsaktuelt klart budskab fra S.

 

 

Kilde: www.socdem.dk den 1. maj 2006.

 

 

***

 

HOLLYWOODAFSLØRING: MIN BAR TÆVEDE MIG
Så ville jeg nok finde et andet sted at drikke mine øl …

 

 

Kilde: bt.dk den 4. april 2006.

 

 

KORT NYT FRA VERDENSFIRMAET

 

Jeanette Serritzlev tiltræder som informationschef i Hjemmeværnet

Tirsdag den 2. maj tiltræder Jeanette Serritzlev som informationschef i Hjemmeværnet for Totalforsvarsregion København. Serritzlev Sprog fortsætter, men på lavere blus. Sprognørden fortsætter naturligvis også …

 

Kampen om den ægte danskhed – ny kommentar på politiskkommunikation.dk

Læs Martin Deichmanns kommentar her.

 

 

 

Er der noget, du vil vide?

Spørg – måske får du svar.

 

 

Vil du afmeldes ugens sprogmail?

Det er desværre ikke muligt i denne uge. Til gengæld bringer vi en servicemeddelelse:

 

SKAT holder åbent indtil klokken 12.00 den 1. maj - både for telefonisk henvendelse på 7222 1818 og for personlig henvendelse i skattecentrene. For at hjælpe de borgere, der har brug for hjælp til selvangivelsen efter kl. 12.00 1. maj, har SKAT valgt ekstraordinært at acceptere indlevering/ indtastning af selvangivelse indtil 3. maj kl. 09.00.

 

Hilsen SKAT

 

Kilde: www.skat.dk

 

 

Kære listelæsere, må I få en god og arbejdsom dag!

 

J

 

De bedste hilsner

Jeanette Serritzlev

Konsulent, cand.mag.

 

 

KOMMUNIKATION & REKLAME

 

 

Emil Pipers Vej 14 | 2800 Kgs. Lyngby

E-post: info@serritzlevsprog.dk | Hjemmeside: www.serritzlev.dk


Tilmeld dig sprogmailen

Se tidligere